Trine og Pers 2x 60 års fest


28 Maj 2005

Dagen, hvor Trine og Per fejrede deres 2x 60 år fødselsdag på Vestergårds Hotel i Videbæk. Anneline og Thomas havde taget pigerne med til Videbæk om fredagn, så det var kun Rikke og jeg, der skulle afsted fra morgenstunden. På vejen til Videbæk var Rikke lidt bekymret om en lampe, der lyste i Thomases bil. Et opkald med mobilen fik dog beroliget hende. Til gengæld sprang bagklappen op fordi jeg ikke havde fået den lukket ordentligt

Vel ankommet til Videbæk kunne vi klæde om til festen inden vi skulle op på hotellet. Billdet Ankommet til hotellet fik vi en lille velkomstdrink og fik selvfølgelig hilst på alle gæsterne inden vi skulle ind til bords

Chefen selv fortalte, hvad vi skulle have at spise inden han måtte afsted til et stor arrangment på mejeriet. Personalet sørgede dog for, at betjeningen var i top. Den gode mad fik, da også snakken til at gå lystigt og der blev sunget, samt holdt nogle gode taler. Især nedenstående af Trine og Per var temmelig morsom.

Mathilde kunne dog ikke sidde stille mellem retterne, så Rikke og jeg måtte flere gange ud og hente hende på udflugt rundt i hotellet. Hun havde især forkærlighed for parkeringspladsen udenfor, men da den førte ud til vejen måtte en af os hele tiden være sammen med hende.

Indenfor gik snakken og folken var i et fremragende humør, så festen var meget vellykket. Efter den obligatoriske skulle gammel venskab ren forgå begyndte gæsterne langsomt at forlade festen. Til sidst kunne vi selv tage hjem til Trine og Per for at slappe af.